Din sikkerhed for kvalitetsstemplet psykoterapi

PSYKOTERAPI

Send en mail, SMS eller ring til mig på telefon 93930191, så får vi en uforpligtende samtale omkring hvordan jeg professionelt og effektivt kan hjælpe dig.


DEN TERAPEUTISKE PROCES


At gå i terapi handler om at lære dig selv bedre at kende og at få større selvindsigt og mere bevidsthed omkring egne mønstre, grænser og ikke mindst ubrugte ressourcer, hvilket kan give dig større frihed i dine relationer og i selve livet.


For at have modet til åbne op og sætte ord på alle de tanker, følelser, fornemmelser og oplevelser vi har, og som vi måske aldrig har delt med andre før, har vi brug for et sikkert og tillidsfuldt rum, hvor vores parader kan sænkes. Det rum ser jeg som en af mine fineste opgaver at skabe og en forudsætning for at vi kan arbejde med os selv og udvikle os.

Min tilgang i terapien er anerkendende og ressourceorienteret, og alle sessioner tager udgangspunkt i, hvad du oplever er vigtigt lige nu. Det der fylder i dig, er det stof vi sammen undersøger. Vi arbejder på at bringe mere klarhed, bevidsthed og indsigt ind i dit liv, så du oplever at handle i større overensstemmelse med dig selv og dine mål, drømme og ønsker.

Processen i terapilokalet har retning mod at udvikle vores personlighed, så vi vokser og bliver mere rummelige, både overfor os selv og andre. Derigennem bliver vi bedre i stand til at takle de udfordringer vi står overfor, på en ny og mere hensigtsmæssig måde. Ofte sidder vi fast i gamle og uhensigtsmæssige mønstre, som vi af den en eller anden grund ikke er i stand til at bryde alene, og uden professionel hjælp.


I det terapeutiske arbejde anvender jeg flere integrerende metoder, herunder samtaleterapi, drømmearbejde, tegneterapi, oplevelsesorienteret terapi, visualisering, mindfulness og kropsterapi, alt efter hvad situationen kalder på, og hvad du vil være med til.

Jeg har tavshedspligt og følger Psykoterapeutforeningens etiske retningslinjer.