Ved drømmeanalyse kan broen symbolisere overgange, forbindelser mellem det bevidste og det ubevidste
eller det gamle og det nye...
Den kybernetiske psykologi tager udgangspunkt i dine ressourcer og muligheder for udvikling, og arbejder på at integrere de forskellige dele, så personligheden bliver mere hel. I terapien arbejdes der ressourceorienteret, frem for at finde fejl og mangler.
Som din terapeut er min rolle, at støtte og hjælpe dig i din proces og udvikling, samt at bevidstgøre ubevidste ressourcer, mønstre og tendenser, så du kan komme videre i livet, på en måde der er mere i overensstemmelse med dit autentiske selv.
Vi vil arbejde med at undersøge, opdage og forstå hvordan de forskellige dele af personligheden udfolder sig, så de kan bruges hensigtsmæssigt, og du kan finde derhen hvor du længtes efter at være.
At finde større mening i livet, medfører ofte en større følelse af glæde, helhed og klarhed. Det er denne rejse ind i dig selv, jeg professionelt kan støtte og vejlede dig i.
Jeg benytter flere metoder i den terapeutiske proces, det kan fx være:
Samtaleterapi
Kropsterapi
Drømmearbejde
Tegneterapi
Visualisering
Vejrtrækningsøvelser
Mindfulness
Meditation
Hvis du har nogle spørgsmål til selve terapien, teorien eller metoden, er du velkommen til at kontakte mig.
Copyright © Alle rettigheder forbeholdes
CVR nr. 41264969