Din sikkerhed for kvalitetsstemplet psykoterapi

PSYKOTERAPI I ESPERGÆRDE OG ONLINE

PSYKOTERAPEUT MPF MARIA F. SEJERSEN


Psykoterapi kan være en stor hjælp og støtte, i alle livssituationer og for alle mennesker. Intet er for stort, for småt eller forkert. Vi kan alle have brug for et trygt rum, der er vores helt eget, hvor der er tavshedspligt og hvor vi nænsomt kan dykke ned i præcis det stof som fylder og som vi finder vigtigt at arbejde med.


Psykoterapi kan fx hjælpe dig, hvis du har det svært og oplever at hverdagen er uoverskuelig. Hvis du havner i de samme uønskede situationer igen og igen og ønsker forandring. Hvis du er midt i en krise, er angst, stresset eller trist og depressiv. Lige meget hvad du kæmper med, kan psykoterapi være den hjælp og støtte du har brug for.


Jeg har god erfaring med behandling af angst, stress og depression, relationelle udfordringer, livskriser, mindfulness, unge mennesker og personlig udvikling. Jeg er psykoterapeut MPF og har en baggrund som sygeplejerske i psykiatrien. 


At påbegynde en psykoterapeutisk proces, kan potentielt være noget af det vigtigste og mest værdifulde du kan gøre for dig selv. I Vesten investerer vi ofte mange ressourcer og meget tid i ydre objekter, og har samtidig en tendens til at overse det indre. Det kan over tid være med til at skabe en ubalance, der gør os mindre glade og tilfredse. Det kan medvirke til fx stress, angst og depressive tilstande.

 

Ønsker du at få en uforpligtende samtale, at booke en tid eller at høre mere, så er du velkommen til at kontakte mig.

Overvejer du at starte i terapi?

Din sikkerhed for kvalitetsstemplet psykoterapi

Ring eller skriv hvis du ønsker en gratis, uforpligtende samtale omkring hvordan jeg kan hjælpe dig, hvis du har nogle spørgsmål eller hvis du vil booke en tid. Jeg ser frem til at høre fra dig. Telefon 93930191 eller info@mariasejersen.dk

Hvordan foregår terapien?

Psykoterapi er fortrolige, professionelle terapeutiske samtaler, hvor vi sammen taler om, undersøger og arbejder med det, der fylder og det der er vigtigt for dig. Forskellige metoder kan indgå i et forløb, fx Samtaleterapi, Kropsterapi, Mindfulness, Drømmearbejde, Tegneterapi, Visualisering og Vejrtrækningsøvelser (fx ved angst). Alt efter hvad situationen kalder på, og hvad du vil være med til. Jeg har en anerkendende, nærværende og ressourceorienteret tilgang.


Når vi får sat ord på det vi oplever og deler vores tanker, følelser og oplevelser med andre, bliver det ofte lettere at acceptere, rumme og slippe. Alle mennesker kan have brug for terapi, om det er fordi vi er midt i noget svært eller ønsker personlig udvikling.

Psykoterapi kan hjælpe og støtte dig, hvis du oplever:

En udfordrende periode eller overgang i dit liv

Et ønske om at udvikle dig som menneske

Angst, stress og depressive tilstande

Kriser og sorg

Følelsesmæssige tilstande eller oplevelser, som du har svært ved at rumme

At føle dig fastlåst og ikke kan se vejen frem

At stå overfor en stor og svær beslutning

Et behov for forandring i dit liv - måske oplever du at havne i de samme, uønskede situationer gang på gang eller handle og håndtere bestemte følelser eller tilstande på uhensigtsmæssige måder

Et ønske om at udforske et ubevidste og opnår større selvindsigt og kompleksitet i personligheden


Mangler du dit helt eget fortrolige rum, hvor du kan udvikle dig og tale om det svære, det som fylder?

- så er et psykoterapeutisk forløb måske netop det du har brug for og det der kan hjælpe dig videre

Psykoterapi er selvudvikling
Psykoterapi kan støtte og hjælpe dig, i alle livets svære og komplicerede situationer. At gå ind i en terapeutisk proces, giver dig en mulighed for at vokse på mange planer og niveauer, og at opnå større klarhed og selvindsigt. Du kan arbejde med netop det, der er vigtigt for dig. Fx. kan det være meningsfuldt at arbejde på at give slip på fortiden, uhensigtsmæssige mønstre, overtænkning, bekymringer om fremtiden og negative eller selvdestruktive tanker.


Måske har du et ønske om at udvikle dig som person, finde dine ubrugte ressourcer og vokse som menneske. Det kan være, at du træt af at havne i de samme, uhensigtsmæssige situationer igen og igen, selvom du har aftalt med dig selv, at det var slut. Det kan vidne om et behov for større indsigt, i forhold til hvad der faktisk er på spil og hvad der ligger bagved, så du bliver i stand til at ændre på mønstret.


Den terapeutiske proces fører potentielt til nye indsigter og muligheden for at komme i kontakt med dine ubrugte og ubevidste ressourcer samt en større forståelse af hvad der er vigtigt for dig. Terapien kan på den måde føre til, at du oplever større frihed, autencitet, mening, sammenhæng og glæde i dit liv.